歌词
De lange gange, kontoret, inspektøren, tyren, min skallede dansklærer Ole Bjørn Jakobsen,
De grå beton-mure, asbest pladerne i loftet,
Kantinemaden.
Hver dag.
Let mælk, grovboller med ost eller med smør.
"3 styk med smør og asbest, tak".
Mælkemærker, gymnatiktasker, våde håndklæder, viskelædder og stikende sports sokker.
Hver dag er ens.
Jeg ser ud af af vinduet, og der kører de.
De gamle fra klassen.
Dem jeg startede med, den gang for 22 år siden.
De suser forbi i store brede sportsvogne med fede karriere, fede babyer og lange varme udenlandsrejser.
Jeg vinker efter dem, men de ser ikke noget.
Kolkken ringer ind til endnu en hånarbejds-time.
Jeg ved jeg aldrig kommer videre, siddder bare her.
Den en eftersidning tager den anden.
Længslen efter bare at starte på EFG eller jern og metal, bare at komme væk fra folkeskolen.
Samme dag, fanget her.
Du bestod ikke din eksamen.
Du er ikke klar til den virkelige verden.
Du må tage et år til, men du skal nok klare det den her gang, du har bare ikke lige forstået det med 3. grads ligningerne.
"Jamen jeg er 33 år, måske kan jeg aldrig forstå det".
Kig på Torben han er 14 år, han har ingen problemer med at opløse parabler i femte potens.
Du går rundt her i den samme plads.
Selvfølgelig kan du lære det.
Alle kan lære det hvis de vil.
Måske vil jeg ikke.
Måske skal jeg bare op til sundhedsplejersken og have tjekket mine øjne.
Måske kan hun give mig nogle briller der kan få mig til at fatte og sammenfatte alle tallene klart.
Måske kan hun finde en pille et sted i en skuffe langt nede.
En pille der får sorte lange hår til at vokse ud over alt på min krop.
En vampyr-pille, der gør mig så skræmmende at se på, at de bliver nød til at sende mig væk fra skolen.
Til Transsylvanien på en skole for folk med psykiske evner og troldmænd med et glimt i øjet når de tryller undertøjet af pigernes gymnastik-lærer.
Tryller hende ned på knæ.
En slags liderlig Harry Potter Skole, men Harry Potter er slet ikke opfundet i nu.
Det cirka 1988 og mit liv cirkulerer rundt og rundt i de to 8-taller for altid og evigt.
Jeg ser hundrede og tusindvis af børn drive forbi.
Vokse op, blive dygtigt, sunde, velfungerende borgere der går omkring mig.
Jeg sidder på samme stol, og stirre ned i samme bog.
Matematik-læreren skal snart på penssion.
Hans hår er blevet gråt, og han ser opgivende på mig hver dag gennem sine små grå briller.
Jeg sveder og rækker hånden op.
"Må jeg gå på toilettet".
Jeg kan ikke trække vejret, spæner ned igennem gangene.
Leder efter en udvej.
Mørket lukker sig omkring skolen.
Alle dørene er låst.
Gangene bliver til lange rulltrapper, der kun kan køre modsat min retning elle sidelæns direkte ind i væggen.
Jeg løber uden at komme nogen vejne, prøver at tænke på noget rart.
Noget rart som for et eksempel at svømme en tur i en hyggelig stengrotte i Oman.
Mærke friheden, varmen og livet.
Et liv uden bekymringer, båret af en let strøm mod bedre tider.
Ja, Oman.