歌词
Hvem ville tro mig hvis jeg sagde
Der er en vej ud af alting men sjældent en tilbage
Vi lever i nuet i templer af glas på kredit
Og spejler os halvt ihjel vederlagsfrit
.
Alle har en drøm
Om engang at bli' fri
Af lasterne der lænker os til
Nuets tyranni, selvbedrag og natteroderi
.
Ingen jeg kender ka' sige mig hva' vej jeg skal gå
De har alle sammen travlt med at indse dagen derpå
De venter og håber og tror
Ligesom mig på i morgen, det magiske ord
For nuet i sig selv har ingen anden mening end farvel